Bogholder og blæksprutte
til marketingbureau – deltid
Vores nuværende bogholder har valgt at gå på pension. Derfor søger vi nu hendes afløser. Jobbet knytter sig primært til bogholderi herunder time/sagsstyring, og en række administrative opgaver.
Som økonomisystem anvender vi Uniconta med projektmodul, der er omdrejningspunktet for vores time/sagstyring og fakturering. Du kan forvente at få en grundig introduktion til vores økonomisystem fra vores nuværende bogholder i en overlapningsperiode.
Dine opgaver
Du bliver ansvarlig for virksomhedens daglige bogholderi og lønadministration. Stillingen er på 25 timer om ugen, og du vil få en central rolle i den daglige drift. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
• Debitor- og kreditorbogholderi
• Finansbogføring og afstemninger
• Fakturering i samarbejde med husets konsulenter
• Lønadministration og momsindberetninger
• Klargøring af materiale til revisor
• Øvrige administrative opgaver vedr. indkøb af diverse kontorartikler og øvrige forefaldne opgaver
Vi arbejder i Uniconta, så erfaring med systemet er en klar fordel. Som en del af et mindre team hjælper vi hinanden på tværs af arbejdsområder, og vi forventer derfor, at du bidrager til de daglige opgaver, hvor der er behov.
Dine kvalifikationer
Du er en erfaren bogholder, som arbejder struktureret og har styr på detaljerne. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og formår at bevare overblikket – også når der er travlt. Vi forestiller os, at du:
• Har relevant erfaring inden for bogholderi
• Har erfaring med lønadministration til funktionærer
• Arbejder systematisk og er detaljeorienteret
• Forstår at behandle virksomhedens oplysninger fortroligt
• Er ansvarsbevidst og overholder deadlines
• Er fortrolig med Uniconta økonomisystem og Office pakken
Dine muligheder
Der er tale om et varieret job i et godt og velfungerende arbejdsmiljø blandt 10 kolleger. Her vægtes en god stemning højt – omgangstonen er afslappet, seriøs, uformel og altid professionel. Du trives i en virksomhed, hvor vi løfter i flok, og hvor hjælpsomhed og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Skriv din ansøgning inkl. CV til direktør Søren Nielsen på sn@b10.dk
Du er også velkommen til at ringe til Søren på 20 46 84 54.
