B10 MARKETING A/S

◾ Niels Brocks Gade 14 B
DK-8900 Randers C

◾ Vestagervej 1
DK-2100 København Ø

T: +45 87 10 67 67

Tryksagen er ikke død

De digitale medier er kommet for at blive – ingen tvivl om det. Men til trods for dette spiller de fysiske tryksager stadig en enorm rolle – og lever i bedste velgående som et solidt supplement til de digitale medier.

Tryksagen skiller sig nemlig i den grad ud fra den digitale støj, og giver din virksomhed mulighed for at formidle en lang række mere komplekse historier, der rammer læseren i både hjerne og hjerte. Den gode historie pakket ind i en rammende tekst, det flotte grafiske design, den rette grafik og billeder virker – uanset om den kommer i form af et fagmagasin, en profilbrochure, en montagevejledning eller et nyhedsmagasin.
 

Fagblade og magasiner, der taler sit eget sprog

Magasiner og brochurer giver plads til fordybelse og er samtidig et godt pausemedie i læserens travle hverdag. Og de skaber og udvikler tætte relationer, som det næstbedste værktøj efter den personlige kontakt. Og så har de ikke mindst gemmeværdi, så dine historier vil leve længe efter, de er glemt i den digitale verden. B10 har mange års erfaring i at lave bl. a. fagmagasiner til håndværkere, projekterende og bygherrer, hvor vægten er lagt på de gode cases i kombination med konkrete fagtips.

 

Kom godt i gang med dit fagblad eller magasin

B10 kan agere ekstern redaktion, der hjælper med at udvælge og vinkle de historier, der støtter op omkring strategien. Og så kan vi selvfølgelig både designe magasinet og skrive tekster, der både rammer og fanger modtageren. Slutresultatet vil altid være en tryksag, der på smukkeste vis afspejler din virksomheds sjæl og går lige i hjertet på målgruppen i både tone og stil.

 

Brochure, folder, pamflet, flyer – kært barn har mange navne

Uanset om du mangler en tryksag, der skal støtte op om en aktuel kampagne, et nyt produkt, eller være virksomhedens store visitkort udadtil kan B10 hjælpe dig på vej. Vi har hjulpet mange virksomheder med at producere teknisk tunge produktbrochurer, stærkt visuelle inspirationsbrochurer og strømlinede profilbrochurer. Som i alt andet tager vi altid udgangspunkt både din virksomhed og målgruppens behov, inden vi så meget som slår en streg på papiret.

 

Monteringsvejledninger og brugervejledning

Kvalitet og præcision er nøgleordene, når B10 hjælper med at udforme brugervejledninger eller monteringsvejledninger. Illustrationstegning er et kært virkemiddel – fra den løse, humoristiske streg til den avancerede 3D visualisering, fordi det kan forøge budskabets værdi markant. Og når illustrationen kombineres med B10’s særlige kompetencer inden for teknisk indsigt, bliver mulighederne endnu større og resultaterne endnu bedre.

Formidling af teknisk information beror på B10’s evne til at strukturere større mængder af information samt at visualisere og verbalisere budskaberne på en måde, som gør det let at forstå for modtageren. B10’s udvikling af teknisk information tager altid afsæt i modtagerens situation i kombination med kundens produkter og løsninger.

Gå til eksempler/

 

søren nielsen

Kontakt Søren Nielsen
sn@b10.dk / 87 10 67 67
hvis du ønsker en dialog omkring webanalyser og konverteringssporing.